Vores sociale funktioner dækker fire hovedområder:
Arrivas forretningsprincipper er offentliggjort på vores hjemmeside (på engelsk). Udvalget for virksomhedsansvar udstikker retningslinjerne for koncernens holdninger og fremgangsmåder.
Kundernes og de ansattes sikkerhed er det vigtigste for os. Det er en kerneværdi, der er bygget ind i vores forretningsgange.
Sikkerheden styres blandt andet ved hjælp af konkret træning af overordnede driftsledere, ansatte og ledere i almindelighed. Vi sørger for, at de ansatte får træning og uddannelse, blandt andet i sikre kørselsmetoder, kundepleje og konfliktstyring alt efter behov.
Sikkerheden og standarden på vores driftsområder kontrolleres internt med jævne mellemrum.
Transport er en væsentlig funktion i hverdagen, og vi forstår, at vi spiller en afgørende rolle i det sociale og økonomiske liv i de 11 europæiske lande, hvor vi driver virksomhed.
Vi og vores ansatte støtter den offentlige sektor, herunder velgørende institutioner, skoler, nærmiljø-grupper og sportsklubber. Unge mennesker og deres sikkerhed, uddannelse og træning er kernen i mange af vores samfundsaktiviteter.
Det er vigtigt, at vi får feedback fra passagererne, så vi kan sikre, at vi opfylder deres behov. Vi er meget lydhøre over for, hvad kunderne mener om vores services, og vi arbejder hele tiden på at gøre oplevelsen ved at rejse med Arriva endnu bedre.
Vi gør en stor indsats for at minimere påvirkningen af miljøet og arbejder på at øge den generelle bevidsthed omkring miljøet inden for offentlig transport.
Hvis flere mennesker kan inspireres til at tage bus og tog oftere, vil den nedsatte trafiktæthed betyde, at den offentlige transport kan fungere bedre med en mere effektiv udnyttelse af brændstof og færre skadelige udledninger.
I 2008 gav vi os selv den udfordring at reducere vores udslip af drivhusgasser med 15 procent i 2012 sammenlignet med niveauet i 2006.
Vi arbejder på at reducere udledningen af drivhusgas ved at bruge en større mængde brændstoffer med et lavere kulstofindhold end traditionel fossilbaseret diesel og ved at forbedre forbruget af brændstof. Vi bruger teknologier til at hjælpe togførere og buschauffører med at øge driftseffektiviteten uden at påvirke rejsetiden.
Vi arbejder også på at nedsætte energiforbruget på andre forretningsområder, f.eks. ved brug af vind-turbiner, energibesparende udstyr og vandgenvindings¬enheder.
Vi har et ansvar over for vores medarbejdere: At fremme mangfoldigheden, at støtte deres faglige udvikling og at anerkende deres bidrag til koncernen og til lokalsamfundet.
Vores mål er at skabe et arbejdsmiljø, hvor man støtter og respekterer hinanden, hvor alle får træning og udvikling, så de kan udnytte hele deres potentiale.
Vi tilbyder et bredt udvalg af læringsressourcer, herunder tekniske færdigheder, sundhed og sikkerhed, kundeservice, medarbejderpleje og fremmedsprog.
Vi arbejder hårdt for at udvikle et partnerskab med vores medarbejdere, fagforeninger og samarbejds-udvalg, og vi lægger stor vægt på at kommunikere regelmæssigt på flere forskellige måder, f.eks. undersøgelser og nyhedsbreve.
Vores uddannelses- og udviklingsprogram indeholder praktiske arbejdstilbud og en mulighed for at opleve Arrivas aktiviteter andre steder end i praktikantens hjemland.
Læs mere om Arrivas aktiviteter i hele Europa.
Vores historie går tilbage til 1938. Læs mere om, hvordan vi er vokset.