English

German

Italian

Portuguese

Spanish

Swedish

Danish

Dutch

Czech

Polish

Hungarian

Slovakian

Resumé

Tjekkiet

I Tjekkiet ejer Arriva Transcentrum Bus s.r.o., der har hjemsted i Mladá Boleslav og udfører buskørsel nord for Prag i regionen Středočeský med supplerende tjenester i regionerne Liberecký og Královéhradecký, og Bosak Bus s.r.o., der udfører buskørsel sydvest for Prag. Arriva ejer også Osnado Spol s.r.o., der står for by- og forstadskørsel, samt langdistance-transport i det nordøstlige Prag.

Vi udfører kommerciel kørsel, kontraktkørsel for lokale myndigheder, privat kontraktkørsel og et rejsebureau. Vi har også kontorer i Prags centrum.

Medarbejdere 400
Busser 250

Danmark

Arriva er den største busoperatør og var den første private virksomhed, der vandt en kontrakt på togtrafik i Danmark.

Arriva gik ind på det danske marked for bustransport i 1997. Siden da er vi vokset og har nu en markedsandel på 50 procent af busdriften i Danmark og 50 procent af busdriften i København.

Vi har opnået vores førende stilling med kundernes godkendelse – Arriva Skandinavien A/S har vundet to kvalitetspriser baseret på kundeundersøgelser. Vi driver også bestillingsbusser og vandbusser.

Vi står for ca. 15 procent af den regionale togdrift i Danmark, hvoraf størstedelen foregår i Jylland.

Medarbejdere 4.300
Busser 1.450
Tog 44
Havnebusser 3

Italien

Vi trådte ind på det italienske busmarked i 2002 og står nu for ca. 5 procent af landets busdrift.

Vi står for drift af bybusser og busdrift mellem byer i Lombardiet i den nordlige del af Italien samt for lufthavnsforbindelser til Torino og Milano.

Vi driver også virksomhed i Trieste and Udinese i regionen Fruili-Venezia Guilia; i Piemonte og Valle d’Aosta og i Liguria.

I Italien står Arriva for drift af offentlige busruter så vel som erhvervs-, kontrakt- og privatudlejning.

Medarbejdere 3.450*
Busser 2.360*
Havnebusser 2*

Malta

Arriva-konsortiet med den lokale partner Tumas Group står for al kollektiv bustrafik på øerne Malta og Gozo.

Den tiårige kontrakt trådte i kraft i 2011 og er skræddersyet til at indfri regeringens krav til et nyt bussystem. Arriva leverer det nye bussystem og skaber samtidig store besparelser for den maltesiske regering.

Medarbejdere 900
Busser 265

Holland

Vi er blandt de tre førende busselskaber i Holland, hvor vi var det første private selskab, der vandt kontrakt til busdrift.

Vi udfører også buskørsel i Waterland nord for Amsterdam, og i det centrale Holland i nærheden af Rotterdam, i DAV-området (Drechtsteden, Alblasserwaard og Vijfherenlanden) samt i Brabant og fjernbuskørsel i de nordlige provinser.

I den første togprivatisering i Holland tog Arriva initiativ til et interessentskab med den statsejede togoperatør om at udføre regional togkørsel i provinserne Friesland og Groningen samt grænseoverskridende kørsel ind i Tyskland. Vi overtog den fulde kontrol med interessentskabet, da vi vandt kontrakten om at være eneoperatør af al regional togkørsel indtil 2020.

Arriva har som led i DAV-koncessionen desuden sikret sig en 12-årig togkontrakt på togkørsel mellem Dordrecht og Geldermalsen.

Medarbejdere 1.850
Busser 580
Tog 58
Havnebusser 10

Polen

Arriva begyndte i 2007 at køre tog i Kujawsko Pomorskie-regionen i det nordvestlige Polen på den første passagertogskontrakt indgået med et privat selskab i Polen.

I 2010 genvandt Arriva kontrakten for yderligere 10 år. Aftalen omfatter en ekstra toglinje, så det årlige antal togkilometer i 2011 stiger med op til 15 procent.

Kontrakten omfatter cirka 100 stationer. Togene transporterede i 2010 tre millioner passagerer og kørte to millioner togkilometer.

Medarbejdere 150
Tog 22

Portugal

Arriva er én af Portugals førende busoperatører og udfører kørsel i den nordlige og sydlige del af landet.

Under Arriva-navnet udfører virksomheden fjernbuskørsel i det nordvestlige Portugal, og Arrivas virksomhed Transportes Sul do Tejo er den førende busoperatør i pendlerregionen syd for Lissabon. Den udfører by- og fjernbuskørsel efter køreplan men har også kontrakter for skoler.

Arriva ejer desuden 31,5 % af den førende transportvirksomhed Barraqueiro med bus- og togaktiviteter i og omkring Lissabon.

Medarbejdere 6.850*
Busser 3.225*
Tog 18*
Letbane 126*

Slovakiet

Vores busselskaber i Slovakiet kører regional-, by- og kontraktbusser.

Arrivas Eurobus selskab ejer 60 procent af to virksomheder: SAD Nové Zámky i den sydvestlige del af Slovakiet og SAD Michalovce i den østlige del af landet.

De resterende 40 procent af hvert firma ejes af den slovakiske stat. Dens intention om at afvikle sine interesser i de Slovenská Autobusová Doprava (SAD) firmaer, giver os en potentiel mulighed for os til at øge vores tilstedeværelse.

Medarbejdere 1.000
Busser 565

Spanien

Arriva udfører buskørsel i Galicien, i Madrid og på Mallorca.

I Galicien omfatter vores kørsel tre af de fire provinser i regionen La Coruña, Lugo og Ourense – herunder en del af den berømte pilgrimsrute til Santiago. Vi fokuserer i øjeblikket på arbejdet med de transportmyndigheder om udvikling af vores aktiviteter i La Coruña og Ferrol.

Vores forretningsenhed Empresa de Blas y Cia S.L. i Madrid er en af de største leverandører til transportmyndighederne i Madrid.

Vores selskab Esfera har skoletransport og privattransport i Madrid og udvidede i 2007 med opkøbet af selskabet Fray Escoba. På Mallorca betjener vores virksomheder Autocares Mallorca og Bus Nord de nordlige og vestlige dele af øen og forbinder hovedbyen Palma med byer som Sóller, Inca og Alcúdia.

Medarbejdere 900
Busser 450

Sverige

Arriva er en regional bus- og togoperatør i Sverige.

Vi står for seks procent af det svenske busmarked og blev i 2009 den første nye operatør i over 10 år på busmarkedet i Stockholm.

Vi gjorde vores entre på det svenske togmarked i 2007 med en niårig kontrakt på Pågatåget og har siden da vundet yderligere tre kontrakter.

I 2011 vandt vi det største samlede udbud af bus, tog og letbane i Sverige. Den 12-årige kontrakt i Stockholm vil fordoble Arrivas aktiviteter I Sverige. Kontrakten tager sin begyndelse i to faser i august 2012 og januar 2013.

Medarbejdere 2.150
Busser 530
Tog 74

Storbritannien

Arriva er én af Storbritanniens førende transportoperatører med bus- og togdrift over hele Storbritannien.

Vi er én af de største busoperatører i landet med aktiviteter i det nordøstlige, nordvestlige og sydøstlige England, Yorkshire, Midlands og Wales, og vi er én af Londons største busoperatører.

Vi står for cirka 10 procent af passagertogsdriften i Storbritannien og har mere end 10 års erfaring med passagertogkørsel.

Vores togselskaber er: Arriva Trains Wales, Chiltern Railways, CrossCountry, Grand Central Railway, Tyne and Wear Metro og London Overground.

Medarbejdere 25.100
Busser 6.250
Tog 390

Ungarn

Arriva ejer Eurobus, der driver VT-Transman, som er et joint venture-busselskab i Ungarn med regional- og bybusdrift samt kontraktkørsel.

Busmarkedet er domineret af den offentlige sektor, og der er omkring 17.000 busser. Man overvejer en privatisering af busmarkedet.

Vores markedsindgang og sammenslutningen med et etableret ungarsk firma giver os god mulighed for udvikling i form af nyerhvervelser og vækst.

Ansatte: 450
Busser: 225

* Inkl. de associerede selskabers andel

Historie og vækst

Vores historie går tilbage til 1938. Læs mere om, hvordan vi er vokset.


Udviklingsstrategi

Vi samarbejder med partnere over hele Europa. Læs mere.


Arriva plc. Registered in England. Registered No:347103.
Registered Office: Arriva plc, Admiral Way, Doxford International Business Park, Sunderland, SR3 3XP